Arrangementer

Kulturarrangementer

 

Så er vi i gang med at booke kunstnere til vores 2018-sæson, og nedenfor ser du de arrangementer, der allerede er i støbeskeen.

 

Kulturarrangementerne ligger typisk på en lørdag aften, de kræver billet og må betegnes som voksenarrangementer. Det begrænsede antal gæster, og det modne publikum giver en intim stemning, hvor alle kan sidde bekvemt til bords med mulighed for at rejse sig og strække benene undervejs. Du har altså mulighed for at opleve de optrædende på tæt hold, uden at få trådt hælene ned eller blive væltet omkuld på grund af trængsel.

 

Traktementet er ikke pincetpyntet Michelin-style, men maden er fremstillet fra bunden af, og med prima råvarer. Vi har typisk en eller flere gæstekokke på besøg eller køber maden fra et ambitiøst catering-firma.

 

Kom frisk, og lad os nyde hinandens selskab, den gode mad og de store kunstnere.

 

Billetter købes ved at følge det link, der er anført ved hvert arrangement nedenfor:

 

I det utænkelige tilfælde, at et arrangement skulle blive aflyst, bliver billetterne selvfølgelig refunderet.

 

 

 

16. juni 2018 fra klokken 1830.

 

Når bandet Megafauna møder Restaurant Moehr i Olsens Orangeri spiller mad og musik sammen!

 

Mad med Moehr. Musik med Megfauna. Musik og mad serveres i takt og spiller op til hinanden. Koncert-menuen er delt op i tre gastro-musikalske satser (forret, hovedret og dessert):

 

Læs mere og køb billet her.

23. juni 2018 fra klokken 1730.

 

Svedig midsommer blues/rock.

 

Stort Sankt Hans arrangement med helstegt pattegris mm, intim koncert med Thorbjørn Risager Trio og bål.

 

Læs mere og køb billet her.

 

 

11. august 2018 fra klokken 1730

 

J.Tex & the volunteers.

 

Middag og skøn amerikansk folkemusik.

 

J.Tex hører til blandt de bedste repræsentanter indenfor roots- / americana-/country-/ folkgenren i Danmark.

 

Læs mere og køb billet her.

25. august 2018 fra klokken 1730

 

Fredrik Lundin, Kjeld Lauritsen og Ander Provis.

 

Sax, hammond orgel, trommer => JAZZ BLAST !

 

Middag og jazz på absolut topplan. Bandet debuter hos Olsens, og det er vi stolte af.

 

Læs mere og køb billet her.

 

15. september 2018 fra klokken 1730

 

Sinne Eeg og Peter Sprague.

 

Jazz vokal og guitarakkompagnement i verdensklasse.

 

Middag og intimkoncert.

 

Læs mere og køb billetter her (kommer snart)