Aktiver og aktiviteter

Aktiver og aktiviteter

 

Olsens er en blandet landhandel. Læs om vores forskellige aktiviteter nedenfor.

Vores 75 år gamle frugtplantage - Økologisk siden 2015

Vi har ca 700 gamle frugttræer. Flest æbler, men også en masse pærer. Sorterne er gamle danske spiseæbler - og så har vi podet 120 nye træer af fransk og engelsk afstamning. De skal fremover bidrage med ekstra karakter til vores cider.

Most, cider, mjød og øl

Vi kan let høste 15 ton økologiske æbler om året. Mange af dem sælger vi til selvplukkere, men de fleste indgår i vores produktion af most, cider, mjød og eddike. Herudover brygger vi øl. Kom forbi og smag.

Bistro- og kulturarrangementer

Vores nyindrettede serveringslokale og den tilstødende terrasse rummer let 80 spisende gæster. Her er det planen, at servere hverdagsmad et par gange om ugen, og også at afholde større kulturarrangementer med vekslende indhold i weekenden. Vores køkken er fødevaregodkendt, og vi har bevilling til udskænkning af alkohol.